Psykolog Synnøve Holm Hørup
Psykolog tilbyder professionel støtte og terapi
Autoriseret psykolog i København med speciale i angst, OCD, BDD og depression.
Psykolog Synnøve Holm Hørup
Psykolog tilbyder professionel støtte og terapi
Autoriseret psykolog i København med speciale i angst, OCD, BDD og depression.
Behandling med metakognitiv og kognitiv terapi, fagligt funderet og menneskeligt nærværende.
Et trygt samarbejde med fokus på dine behov
Søger du en psykolog i København, som kan hjælpe dig med at skabe ro, overblik og bedre trivsel i hverdagen? Som psykolog i København, Indre By og København K arbejder jeg med terapi, der bygger på høj faglighed, personlig omsorg og et etisk fundament, hvor du og dine behov er i centrum. Hos mig kan du få hjælp til at skabe ro, forstå dine mønstre og bevæge dig i en retning, der føles mere meningsfuld, uanset om du står midt i angst, overtænkning, stress, livsforandringer eller tilbagevendende følelsesmæssige udfordringer.
Velkommen til Psykolog Synnøve Holm Hørup. Her får du behandling, som kombinerer evidensbaserede metoder med et nærværende og samarbejdende terapeutisk rum. Du kan vælge samtaler i klinikken, online eller over telefon, alt efter hvad der passer bedst ind i din hverdag.
Min tilgang som psykolog
Min behandling bygger på metakognitive metoder, og jeg har også lang erfaring med kognitiv adfærdsterapi. Jeg er autoriseret psykolog og certificeret metakognitiv terapeut, og har mange års erfaring med at arbejde med processer, der hjælper dig til at skabe et mere fleksibelt og mindre belastende forhold til dine tanker.
Jeg er specialiseret i angstlidelser og tvangslidelser, herunder OCD og BDD. Derudover arbejder jeg med depression, søvnproblemer og vanskeligheder som selvværdsproblemer. Mit fokus er at skabe et samarbejde, hvor du føler dig respekteret, mødt og taget alvorligt. Det er vigtigt for mig at du har effekt af behandlingen, og vi vil altid tilrettelægge et forløb, der passer til både dine udfordringer og dine værdier.
I terapien kan du få hjælp til:
- at håndtere tanker, bekymringer og følelsesmæssige reaktioner
- at reducere indre pres og stress
- at arbejde med angst og uro i kroppen
- at forstå mentale mønstre og adfærdsmønstre, og ændre uhensigtsmæssige strategier
- at skabe mere ro og fleksibilitet i hverdagen
Metakognitiv terapi og kognitiv behandling
Jeg arbejder primært ud fra metakognitiv terapi, en metode som fokuserer på dine tankeprocesser frem for tankernes indhold. Målet er ikke at kontrollere eller undertrykke tanker, men at ændre relationen til dem, så de ikke længere styrer dit fokus eller din energi.
Derudover har jeg stor erfaring med kognitiv behandling, hvor vi undersøger sammenhænge mellem tanker, følelser og adfærd, og arbejder målrettet med nye strategier.
Forløbet tilpasses altid dig som person. Terapien er et aktivt samarbejde, hvor vi løbende evaluerer, hvad der virker, og hvor tillid er en central del af processen. Du er ikke alene om det; vi gør det sammen.
Hvad kan du forvente i et forløb?
Mange oplever, at det er en lettelse blot at få sat ord på det, der fylder. Endnu større lettelse oplever mange, når de får hjælp til at forstå hvordan de strategier de bruger, er med til at opretholde de vanskeligheder og symptomer de døjer med. Jeg er optaget af, at skabe et rum uden præstation, men med plads til både nuancer, tvivl og refleksion.
Et forløb hos mig kan hjælpe dig med:
- bedre håndtering af bekymringer og tankemylder
- mere ro i sociale eller følelsesmæssigt pressede situationer
- bedre søvn og bedre håndtering af fysiske symptomer
- strategier til at håndtere komplekse relationer
- støtte gennem livsovergange, tab eller store beslutninger
Hvad koster en psykolog?
En individuel session koster 1500 kr. Prisen er den samme, uanset om du ønsker samtaler i klinikken, online eller over telefon. Hvis du har en sundhedsforsikring, kan du sandsynligvis få tilskud til behandling hos mig. Du er velkommen til at kontakte mig for at høre mere om mulighederne og om, hvilken type forløb der passer bedst til dine behov.
Et samarbejde baseret på tryghed og etik
Terapi kræver tillid, og jeg lægger vægt på at skabe et rum, hvor du kan være ærlig uden at føle dig dømt. Min tilgang er respektfuld, rolig og undersøgende, og du kan altid forvente en åben dialog, hvor dine perspektiver vægtes højt.
Du bestemmer retningen, og jeg bidrager med faglighed, struktur og de metoder, der kan støtte dig i at opnå de forandringer, du ønsker.
Jeg har gået i metakognitiv terapi hos Synnøve, som er yderst tillidsfuld, lyttende og mega behagelig. Hun fik mig til at åbne op for følelser og tanker som det mest naturlige, og gav mig nogle nye strategier til at håndtere mine udfordringer. Måske vigtigst af alt har hun fået mig til at indse, at følelser og tanker ikke er "farlige", og at jeg nu tror mere på mig selv. Den største anbefaling herfra.
Jeg opsøgte Synnøve pga. OCD der var blevet så svær at jeg troede min hjerne var gået i stykker. Jeg har over fem gange med Synnøve fået sparring og værktøjer der har givet mig håbet og livsglæden tilbage. Jeg er nu overbevist om jeg aldrig nogensinde ender samme sted igen, da jeg nu har værktøjer og viden til at hjælpe mig selv.
Jeg har fået konkrete redskaber til udsætte tanker og bekymringer. Min hverdag er blevet lettere og mindre fyldt med bekymringer. Jeg har fået lettere ved at håndtere kroniske smerter.
Jeg er virkelig glad for at kunne sige, at jeg nu har været ”fri” af præstationsangst i flere måneder. Tankerne tynger stadig af og til mit sind, men jeg oplever at jeg kan håndtere situationerne og tankerne. Det er for mig en kæmpe succes. Jeg har været enormt glad for vore sessioner, og vil bare sige af hjertet tak.
Jeg har været rigtig glad og taknemlig for at gå hos dig, i en meget svær tid. Jeg er et rigtig godt sted i mit liv, og vil rigtig gerne sige tak for alle de redskaber jeg har lært fra dig.
Jeg vil egentlig bare sige tak for vores lange "samarbejde". Jeg kan se, hvor langt jeg er kommet af det, og hvor stærk jeg er, og hvor meget mere jeg står ved mig selv. Og jeg skriver stadig på min bog og det er takket være dig. Du siger jo altid, at jeg selv har gjort arbejdet, men du har været en god personlig træner.
Kontakt mig for en uforpligtende samtale
Ønsker du at høre mere om, hvordan jeg som psykolog kan hjælpe dig, fysisk i klinikken eller online? Du er velkommen til at kontakte mig for en indledende samtale, hvor vi sammen kan undersøge, hvilket forløb der giver bedst mening for dig. Du kan ringe til +45 27 28 38 36 eller sende en mail til shh@psykologsynnove.dk. Du kan også sende en besked via kontaktformularen her på hjemmesiden. Jeg glæder mig til at støtte dig i processen, i et samarbejde, hvor nærvær og effektive metoder er omdrejningspunktet. Jeg hjælper klienter i København herunder Indre By og København K.
Book tid online
Book tid hos mig igennem mit online bookingsystem.
Kontakt mig
Her kan du skrive en besked og jeg vil vende tilbage til dig hurtigst muligt.